lørdag den 28. juli 2012

Så meget for aftaler

Det der med at lave aftaler med mig selv og overholde dem, er jeg vist ikke så god til, for i går dag solen stadig skinnede udnyttede jeg chancen og satte mig i solen og begyndte på et nyt strikkeprojekt. JEg var jo færdig med alle mine strikkeprojekter, så lidt okay er det vel selvom jeg stadig har andre halvfærdige projekter.
Endnu et projekt i lama uld ½. Projektet er opstået ud fra en ide jeg fik, da jeg strikkede dette sjal. Jeg fremlagde ideen for Lotte og hun har så ud fra mine tanker blandet med hendes egne lavet en opskrift, som jeg nu afprøver.

Så spændende et projekt kan man jo ikke vente med at komme igang med. Og med en aften i sofaen foran fjerneren med OL åbningsceremoni, så er jeg kommet godt igang med projektet.
Er spændt på, hvordan det ender. Detaljen her med "ret"-rillerne er Lottes ide. Håber dagen i dag giver chance for at lave lidt mere på projektet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar