tirsdag den 16. oktober 2012

Mit bidrag

Sidste uge på arbejde stod i kagens tegn... Vi bagte nemlig i flere dage for at samle penge ind til børnetelefonen. I uge 40 havde et par af mine kollegaer sammen med en ordentlig flok unge mennesker lavet bunker af fondant pynt, som vi kunne bruge til kagerne. I sidste uge var jeg hængt op af en masse andre opgaver, nogle af dem også i forbindelse med Bag for en sag, så da jeg havde en halv fri´dag onsdag bagte jeg en fin kage til en af dem, der havde forudbestilt kage og givet en stor donation.
 
Jeg bagte en vanilliekage, delte den i 2 og fyldte jordbærmousse imellem kagestykkerne. Jeg gemte en lille smule mousse til at smøre udenpå kagen til at kliste fondanten fast med. Til sidst pyntede jeg med noget af alt pynten som de unge havde lavet og "limede" det fast med en lille smule glasur.
 
 
 
 
Er selv ret godt tilfreds med resultatet, da det er mit første forsøg med fondant, som er rimelig lykkedes. Og de unge havde gjort et stort stykke arbejde med at lave fint pynt.
 
Det lykkedes os i fællesskab at samle over 8000 kr ind til børnetelefonen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar