... har jeg strikket en ekstra julegave til en meget kær veninde, som jeg desværre ser alt for lidt. Hun har dog en særlig plads i mit hjerte. I år synes jeg, at hun trænger til lidt ekstra, da hun pt. står midt i en seperation/skilsmisse, hvilket i sig selv er en svær situation. Oven i det kæmper hun med en depression eller følgerne af en og det pludselig at skal være alene mor til 3 børn på 6, 5 og 3 år og samtidig skal hun til at finde sig selv på arbejdsmarkedet igen. Hvad jeg har strikket får I at se en anden dag.
Gaven til min veninde er strikket i den lækre armygrønne kabuto. Helt sikkert hendes smag.
Jeg strikker også på Annes pulsvarmere, som jeg forhåbentligt når at få klar til fredag, hvor hun og Janus kommer forbi. I lørdags var jeg til graduering, hvilket indebærer en dag med meget ventetid, så jeg fik taget et ordentligt indhus i dem og er nu godt halvvejs med den sidste, så hvis jeg tager mig sammen, når jeg det.
Pulsvarmerne bliver rigtig fine. Faktisk så fine, at jeg måske er nødt til at kaste mig ud i et par til mig selv. Hmm... men først skal der være styr på Annes. Enderne får hun nok lov til selv at hæfte... Ja, man kan jo ikke få både i pose og sæk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar