fredag den 28. december 2012

Julegaver

Med alderen må jeg erkende at mængden af gaver bliver mindre, men til gengæld bliver de så meget bedre, især når man er så heldig at blive begavet med rigtig lækre sager, som man har ønsket sig. Jeg vil især vise Jer de 2 absolut bedste af mine gaver;
 
 Min kære mor og hendes mand var så søde at opfylde mit ønske om at få min egen Fiducia fra Kähler. Den har fået sin plads i vindueskarmen ved siden af vores spisesektion i stuen. Den står så jeg kan sidde og nyde den, hver gang vi spiser. Nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg vil pynte den med. Overvejer at en lille orkidé ville være flot.
 
Af manden fik jeg denne lækre sag. Min helt egen overlocker. Jeg har glemt at skrive den på ønskesedlen, men han havde husket, at jeg havde snakket om en. Jeg har aldrig prøvet en før, så jeg skal lige nærstudere manualen inden jeg går i krig med den. Men glæder mig til at lave lækre sager til børnene.
 
Udover disse skønheder blev det til gavekort, en bog af yndlingsforfatteren (Stephen King) og lidt mere Medusa julepynt.
 
Har I fået nogle lækre sager og fået nogle ønsker opfyldt i år?

2 kommentarer:

  1. Sikke da lækre ting du har fået, og at din mand kunne huske og måske også fornemme, at du ønskede dig det maskineri, bare dejligt .......

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var helt klart en stor overraskelse at han huskede det... Men han er nu en dejlig betænksom mand.
      Mvh Rikke

      Slet