torsdag den 14. februar 2013

Gamle jeans

Det er vinterferie og derfor har jeg, de få dage jeg har været på arbejde, fået mulighed for at have lidt nogle andre arbejdsområder end jeg plejer. Blandt andet har jeg haft en hel dag i vores kreaværksted sammen med en kollega, hvor vi har arbejdet med de unge med at lave nyt af gamle jeans. Jeg vil lige vise Jer en af de ting, en af de unge fik lavet;

 En fin taske lavet af det øverste af et par Jeans og hank af noget af buksebenene.

 Tasken er blevet pyntet med lidt forskellige grafiske bomuldsstoffer. Forlommen er ikke syet sammen, så den er brugbar til mobilen, nøglerne eller andet, man har brug for hurtigt at komme til.

På bagsiden af tasken er buksernes baglomme, som også kan bruges til små ting.

Pigen var rigtig glad for sin taske, som er blevet super fin. Min kollega og jeg har besluttet at forsætte med at redesigne jeans med de unge, de kommende uger, når tiden er til det. Er spændt på, hvad de ellers får lavet af fine sager. Inspirationen til projekterne har vi fundet på pinterest. Mit board med jeans ideer, kan du se her.

2 kommentarer:

  1. Hej jeg synes tasken er fin, og jeg har lige været på messe da bruger de coboybukser til alt i dag, der bliver også syet puder og sækkestole af dem.
    mvh Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er så mange fede idéer rundt omkring hvor der bruges gamle jeans og jeg skal helt sikkert prøve andre ideer af.
      Mvh Rikke

      Slet