torsdag den 11. april 2013

Hjemmelavet er bare bedre end hjemmebragt

De sidste par gang vi har fået burgere herhjemme, har jeg oppet mig og selv lavet mine burgerboller fremfor de hjemmebragte. De hjemmebagte smager bare bedre og mætter mere end de hjemmebragte og de tager virkelig ingen tid at lave.


Burgerboller
ca. 8 stk.

1 pakke gær
4 dl lunkent vand
100 g grahamsmel
1 tsk salt
1 tsk sukker eller honning
200 g durummel (gerne fuldkorn)
ca. 300 g hvedemel

Opløs gæren i vandet. Rør grahamsmel, salt og sukker i. Tilsæt durummelet og halvdelen af hvedemelet og ælt dejen. Tilsæt løbende mere mel indtil dejen er god og fast og kun lige akkurat slipper fingrene. Form dejen til 8 boller og læg dem på en bageplade opg tryk dem flade. Pensl bollerne med yoghurt rørt med vand og drys med sesamfrø. Lad bollerne hæve i 30 min. Bag bollerne midt i ovnen i ca. 15 min. ved 200 grader.

Lige til at gå til og laves bollerne først passer det jo perfekt med at "fyldet" klargøres mens de hæver. Så det tager jo ikke meget længere tid at få en lækker og mættende bolle til sin burger.

Her serveret med kylling, bacon, ananas, tomat, agurk, salat og med hjemmelavet karrydressing og ovnbagte krydrede kartofler.

3 kommentarer:

  1. Ser super lækkert ud. Tror jeg vil prøve den opskrift næste gang vi skal have burger herhjemme :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg helt klart anbefale at du gør. De er virkelig lækre.
      MVH Rikke

      Slet
  2. Godaften, de boller ser lækre ud, og jeg er helt enig i at hjemmelavet er bedst. God weekend kh Gerda

    SvarSlet