mandag den 30. september 2013

Oktoberfest

Lige om lidt er det Oktober og dermed efterhånden også tradition for Oktoberfest. De sidste par år er det blevet en begyndende tradition, at der holdes Oktoberfest for personalet på mit arbejde. Jeg har endnu ikke deltaget i nogle af dem, da jeg har været forhindret, samt det der med udklædningsfester er ikke lige mig, men i år skal jeg med. Derfor er jeg jo nødt til at følge dresscoden.

Da jeg er for nærig til at købe mig et kostume, måtte jeg en tur på Pinterest og finde lidt inspiration. Jeg fandt disse 2 billeder som blev mit udgangspunkt for at gå på jagt i bunkerne af stof i mit lille lager. (stribet sæt - gult sæt)

 Efter en lørdag on and off foran maskinen endte jeg med dette kostume.


 Nederdelen er syet af en rest fra køkkengardinet og lavet af et langt stykke stof som er syet sammen og fået elastik i linningen.

 Nederdelen har et underskørt af hvid satin kantet med feston. Begge dele rester fra, da jeg syede Gandalf kostume.

 Overdelen er klippet efter en dette kjole mønster. De eneste ændringer jeg har lavet er længden og forstykket er klippet i et stykke og fået en anderledes udskæring.

 Toppen er syet i hør fra gemmeren med ærmer og bryststykke i hvid satin. Derudover er den lagt op med satinkantbånd.

For at få den til at ligne en corsage er der lavet snorehuller, hvor der er trukket lidt grønt satinbånd igennem.

Så er jeg klar til Oktoberfest og bedst af alt, så fik jeg brugt noget af alt stoffet fra gemmeren.

søndag den 29. september 2013

Done...

I sommers startede jeg på en barselsgave til en tidligere studiekammerat. Jeg startede i god tid, men hun valgte at føde før jeg blev færdig, men nu her en lille måned efter, at hun fik en lille pige, er jeg endelig blevet færdig med størstedelen af hendes barselsgave.

 Jeg har hæklet et babytæppe i alle regnbuens farver efter denne DIY.


Udover tæppet skal hun også have et par småting som babyen kan lege med, men dem må I se i et andet indlæg.

lørdag den 28. september 2013

Fejring

Vi har så meget der skal fejres og vi er langt bagefter, så nu skyder vi en Give away igang. Anledningen er;
D. 5. august fyldte bloggen 2 år
D. 13. september lavede vi vores indlæg nr. 500
Vi har over 300 fastelæsere på bloglovin og google friend connect til sammen (nogle af Jer er sikkert gengangere, men derfor er vi stadig stolte)

Vi nyder vores lille kreaunivers og ikke mindst alle de søde og opmuntrende kommentarer fra alle Jer læsere. Derfor bliver vi også ved med at blogge og vise Jer vores kreative sysler.
I samarbejde med Lotte Kjær udlodder vi hendes nye bog; Hovedtøj - én for alle og alle for én.


Bogen er fyldt med opskrifter på de lækreste huer. I alt er der opskrifter på 19 unikke huer, swom man kan varierere i en uendelighed. De 4 ovenstående huer er mine farvoritter, som jeg helt sikker skal have på pindende, så jeg kan blive vinterklar.

Du har nu chancen for at vinde denne flotte bog. Alt du skal gøre er følgende;

1. lod - kommentar til dette indlæg samt være/blive fast læser
1. lod - synes godt om Lotte Kjær design på facebook

I alt kan du få 3 lodder i puljen... skrive i kommentaren hvad du har lodder for.Vi vil blive meget glade hvis du deler denne Give away på din blog eller instagram. Det giver god karma. Sidste chance for at deltage er fredag d. 1. november kl. 20.00.

torsdag den 26. september 2013

Kage test

Jeg er så heldig at være med til at testhækle nogle af de ideer og kits som Heidi arbejder på. 

Denne gang er det det fineste kage-hæklekit. Kittet indeholder opskrifter og materialer til 2 fine cupcakes og en kajkage.

Som altid har Heidi tænkt over detaljerne. Denne gang er det icingen på cupcaken og pynten der giver kagerne deres unikke udtryk.

Opskrifterne er nemme at gå til også for nybegyndere, men med Heidis sans for deltaljer får man et flot produkt som ligner noget en meget øvet hækler har lavet.

Kaj kagen er en klassiker på det danske kagebord. Den er flot og vellignende, for mig er det øjnene , der giver lige det sidste.

Herhjemme er kagerne et hit hos børnene, som havde så travlt med at komme igang med at lege med dem, at jeg knap nåede at knipse billeder af dem. 

Hold øje med Heidis blog og webshop. Disse kager vil glæde både store og små.

onsdag den 25. september 2013

Sirlig personlighed

Da vi i weekenden var forbi Boxland bazar, faldt jeg for de fine træhuse fra Sirlig. Jeg valgte at købe de neutrale, for så kunne jeg jo selv give dem lidt personlighed.

I går aftes blev maling og pensel fundet frem. Det endte med kobber, neon, sort og hvid. Jeg synes, at de er blevet så fine og at de farvemæssigt repræsenterer tendenserne indenfor bolig indretning.

tirsdag den 24. september 2013

Sansefest

Vores anden og sidste dag i København tilbragte vi på Nørrebro eller nærmere bestemt Torvehallerne. Og hold da op for en sansefest. Hvorfor har man ikke sådan et sted i enhver handelsby? (Advarsel... billedspam)
















Frokosten blev også indtaget i Torvehallerne ved en af de små spisesteder. Vi købte det lækreste havredrød med æbler og mandler og karamelsauce (Dolce leche) hos GRØD. 

Indkøbene i Torvehallerne var ret begrænsede. Jeg kom kun hjem med lidt Liquorice og noget frysetørret hindbær.

Vi var også en smut i Botanisk have

 Dag nr 2 med shopping og være tvunget til at gå med de voksne i hænderne eller sidde i klapvognen var mere end Ronja kunne klare, så hun havde brug for bare at få lov til at lege og løbe lidt rundt som det passede hende. Hun nød derfor tiden i Botanisk have, især da hun er en pige, der elsker sten og kan få mange timer til at gå med at lege med sten.

 Lige før turen igen gik mod Jylland, skulle vi hente min mor hos Bettina. Ronja var helt opslugt af alle malerierne og fik endda lov til at hjælpe Bettina med at male lidt på et af hendes malerier.


Ronja fik dette fine armbånd af Bettina, som en lille tak for hjælpen.

 Jeg kunne ikke stå for alle de fine krus og skåle med Bettinas håndmalede streger, så jeg blev nødt til at få en af dem med hjem.

Vi havde en fantastisk weekend, som vi med glæde gentager :-)

mandag den 23. september 2013

København

Vi har haft en fantastisk weekend i København. Mange kilometer er blevet tilbagelagt til fods og vi har besøgt mange lækre butikker fyldt med lækre ting og er blevet inspireret til nye kreative projekter (når tiden er til det).

Mens min mor var til Maleworkshop hos Bettina, brugte vi vores lørdag på først at tage på Nørrebro og derefter gå adskillige omveje (målrettet efter lækre shops) for til sidst at ende ude ved Carlsberg til Boxland bazar.

 Vi havde lejet et værelse i Haslev og valgte at tage bilen til Køge, for derefter at tage toget ind til København, hvilket var et stort hit ved Ronja, som også var med på tøsetur.

 Vi tog til Nørrebro, for at komme i min yndlingsbutik, men desværre var der ikke åbent.

 Derefter gik turen til Notra Dame, hvor vi var omgivet af de lækreste ting. Der drømmes allerede om alle de fine ting der skal stå på ønskesedlen til jul.




Efter Notra Dame, gik turen til Reykjaviksgade for at besøge Workshop Copenhagen

Jeg skulle hente disse smukke A4 tryk, som jeg har bestilt ved Pernille.

De er så smukke. En lækker neonkoral og smuk mintgrøn. Linjerne står skarpt på papiret. Et rigtig flot arbejde.

 Pernilles bogstaver hang side om side med Camillas smukke tryk.

 Udover de smukke tryk, var butikken fyldt med lækkert og anderledes design.



Derefter gik turen til Boxland Bazar. Det var en af de ting på vores liste, som vi virkelig havde set frem til, men vi må indrømme, at vi var meget skuffede. Først og fremmest var der ikke ret mange bokse og i vores øjne var de primært fyldt med ragelse, men 2 bokse skilte sig ud og levede til fulde op til vores forventninger.

De to boxe blev passet af Tina (en af OhDeer søstrene), som vi fik os en rigtig god snak med. Boxene var fyldt med lækre sager fra OhDeer, MyminMy, Pescno, Sirlig og Lykke Bang.









 Jeg fik købt disse fine huse fra Sirlig, som nu skal tilføjes et personligt touch.

Det blev også til disse 2 smukke hexagon kæder fra OhDeer, den ene til mig selv den anden til gave, men indtil videre har jeg ikke besluttet mig for hvilken jeg selv vil beholde. 

Hvad vi oplevede søndag, må I se en anden dag. :-)