tirsdag den 21. oktober 2014

Kreatræfsyd #2

Jeg havde primært taget nogle af mine UFO'er med, som manglede at få hæklede nogle dele eller blive monteret. Anne havde dog sagt på forhånd, at hvis jeg fik brug for det, måtte jeg gerne låne hendes symaskine og overlocker. Derfor fik jeg dagen før klippet jersey til et par huer til Pelle og Ronja, så de kan blive klar til vinteren melder sin ankomst.

Pelles hue er lavet med udgangspunkt i denne vejledning. Den er syet således, at han kan vende den med begge sider ud af (dette voldte mig dog et par hovedbrud på dagen, men det lykkedes). Den er syet i limegrøn jersey med stjerner og koksgrå jersey, som er en gammel trøje, der skulle kasseres pga. den lugtede af sved under armene.

Ronjas hue er også syet, så den er vendbar. Mønstret er fra Ingelise 2007-12. Den er syet i det skønneste lilla/lyserøde jersey samt en neon koral jersey på den anden side. 

Begge huer faldt i god jord hos Pelle og Ronja, så der skal helt sikkert laves et par stykker mere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar