onsdag den 3. december 2014

IGadvent #1

Jeg er også med i IGadvent legen som Dorthe har arrangeret. Jeg har gået og puslet længe med lidt forskellige gaver til @mettekjrulff. 

Alle gaverne blev pakket ind i med maskingtape sløjfer og neon dots... farverigt, anderledes og ikke så julet indpakning, men jeg synes det er så fint. Jeg valgte bevidst ikke, at nummergive pakkerne, for så er det lidt ekstra spændende søndag efter søndag, at se hvilken gave Mette åbner og om hun bliver glad for indholdet.

I søndags blev den første af mine pakker åbnet hos Mette. Det var en hæklet mistelten som jeg med udgangspunkt i dette diagram har freestylet mig frem til. Jeg blev så glad for resultatet, at jeg har planer om at lave en til mig selv... engang ;)

Gaven til mig fra Mette, indeholdte to søde nisser, som jeg ikke fik lov til at have for mig selv ret længe. Ronja tog dem nemlig til sig med det samme og hygger sig med nisselege. Jeg tror hun nyder, at der endelig er noget af julepyntet, som kan tåle at blive leget med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar