søndag den 7. december 2014

Julen har englelyd

Der bliver stadig leget med elastikker herhjemme og julen er blot endnu en undskyldning/oplagt mulighed for at afprøve nye figurer.
Denne gang er det blevet en super sød engel med pufærmer, vinger og flæser på kjolen. Jeg blev ikke helt tilfreds med hendes glorie, så den undlod jeg. Englen er lavet efter denne tutorial.

Vingerne er store og fine, lige sådan jeg forestiller mig, at rigtige englevinger må se ud ;)

Englen består af tre dele. Selve figuren, som påsættes en nederdel med flæser og vingerne, som sættes på som en rygsæk. 

Super fint design. Jeg skal helt sikkert have lavet flere. De vil være rigtig fine på juletræet. Tænker også at vingerne ville være fine at have hængende alene på træet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar