onsdag den 15. april 2015

Refhasion retro

Der sker ikke så meget pt. på krea fronten. Min tid er fyldt op med opgaveskrivningen, arbejde og familie, så tiden til krea er rykket langt ned af listen, men indimellem er jeg nødt til at få et lille krea fix, for at kunne opretholde gejsten til bl.a. opgaveskrivning. 

Jeg har egentlig gang i mange større projekter, som oftest lige får de 5 min opmærksomhed jeg har at give af, men den anden dag, da jeg skulle lægge et par bukser op, prioriterede jeg tid til at sy en ny kjole til Ronja.

Kjolen er syet af stof fra lageret (lilla jersey) og bunden af en af svigermors gamle natkjoler. Det er blevet til den sødeste retro-agtige og lette sommerkjole til Ronja. Toppen er lavet efter mini krea's t-shirt mønster og selve kjolen er blot bunden der er klippet af natkjolen og rynket sammen, så den passede til overdelen.

Kjolen er lidt stor til hende, men så er der jo plads til at vokse i den. Jeg forsøgte at fange et billede af modellen i sin nye kjole ;-) ikke nogen let opgave med sådan en sprælsk model. Hun elsker kjolen og jeg kan knap nok nå at vaske den før hun vil have den på igen. Med sådan en glæde over det hjemmelavede, så må jeg hellere blive bedre til at prioritere tid ved symaskinen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar