fredag den 17. april 2015

Sang glad

Ronja elsker at synge og skråler gladeligt med hver gang vi sætter en mgp sang på anlægget. Hun har en af de der hæslige mikrofoner, der forstærker og forvrænger lyden. Den sidder fast på en stander og begrænser hendes danseglæde, når hun synger.

Jeg har istedet haft gang i hæklenålen og lavet en trådløs mikrofon til hende som ikke forvrænger hendes søde sang. Den er hæklet efter Leas opskrift, dog med små justeringer og lidt ekstra omgange. 

Nu er det en leg og fornøjelse for både krop og sjæl, når Ronja springer glad rundt i stuen og synger med på de nye mgp sange. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar